Inspirerende foredrag & aktive workshops
Få en lærerig og udviklende dag med dine kolleger, hvor I lærer om sundhed og fysisk bevægelse i en motiverende ramme hvor den ”tunge videnskab” bliver taget under kærlig behandling med et glimt i øjet.
Inspiration eller uddannelse
Vores foredrag/workshops kan målrettes mod hele medarbejdergruppen som en inspirationsdag, eller tilrettelægges som undervisning af ledere og personaleansvarlige med henblik på at arbejde med at skabe sundhedstiltag på egen hånd i jeres virksomhed.
Vælg mellem to temaer:
Foredrag/Workshop: ”BEVÆG DIG KLOGERE”
Vi kommer med en række opsigtsvækkende og inspirerende pointer og videnskabelige fakta, når vi går i dybden med, hvad daglig bevægelse – også i arbejdsdagen – har af betydning for menneskehjernens udvikling og overskud. Vi kobler videnskabens tunge fakta sammen med sjove og inspirerende praksisøvelser til hverdagen. Og vi lægger op til diskussion omkring, hvordan kroppen og bevægelsen rent faktisk kan bruges aktivt til at gøre jer dygtigere – rent mentalt! Bevæg dig klog.